Støt Dine Børns Læring Igennem Leg

Når vi bliver voksne, så begynder vi i højere og højere grad, at tage tingene seriøst. Vi ser det som en helt naturlig del af det at blive ældre: vi har et større ansvar, og derfor må vi begynde at agere på en mere alvorlig og seriøs måde. Nogle gange glemmer vi, at seriøsitet ikke altid er den mest effektive vej frem: og sjældent den sjoveste eller mest behagelige tilgang til livet.

Når man lever sit liv på seriøs vis, så kan det eksempelvis godt være frustrerende, når ens børn leget en helt masse. Når de er helt små, så kan vi typisk godt acceptere det: hvad kan sådan et lille barn gøre udover at lege? Men når de begynder at blive ældre, og er startet i skole, så kan det være svært ikke at skubbe vores overdrevne seriøsitet over på dem. Hvis dit 14-årige barn spiller computer eller brugere hele dagen på at snakke om Pokemon Kort med vennerne, så kan vi godt føle, at de ikke tager tingene seriøst nok. Burde de ikke i stedet bekymre sig lidt om deres lektier, eller tænke over, hvilken retning de vil tage deres liv efter skolen?

Det vi glemmer i den sammenhæng er, at leg ikke er spild af tid. Der er en grund til at vi mennesker leger, og at det er en aktivitet, som børn bruger mange timer på hver eneste dag. Leg er meget aktiv form for læring! Vi ser det alle steder i naturen. Bare kig på et kuld hundehvalpe: de leger med hinanden. De slås ?for sjov?: ingen kommer til skade, men det er tydeligt, hvad de har gang i. Hundehvalpenes leg er læring: de øver sig i at gøre ting, som vil være vigtige for dem i fremtiden.

Børn leger af den samme grund. Babyer leget med genstande, fordi det er en sjov og engagerende måde at træne deres finmotorik på. Lidt ældre børn leger ?Far, Mor og Børn? fordi det giver dem mulighed for at sætte sig i andres sted, og udvide deres forståelse for sociale relationer og interaktioner. Leg er en form for fuldt ud engageret læring, og er derfor en god ting! Hvis du kvæler leg med seriøsitet, så kvæler du deres mest effektive tilgang til at lære ting.

Du bør i stedet finde måder at støtte dine børns læring igennem leg. Det gør du bedst ved at engagere dig i deres lege, så du får en forståelse for dem. Hvis du eksempelvis tager et kig på de pokemonkort dine børn samler på, så vil du hurtigt lægge mærke til, at de er fyldt med tal. Det er ikke bare en samlegenstand: det er et spil! For at klare sig godt i et spil Pokemon er man nødt til at tænke strategisk, matematisk og socialt. Det er en meget aktiv form for læring, og det er så sjovt, at dine børn helt naturligt vil engagere sig i det i flere timer.