I Marts måned er jorden stadig meget fugtig og kold, der kommer næsten altid adskillige dage med frost.
Marts måned er derfor tiden hvor man først og fremmest forbereder hvad man vil have i sin køkkenhave, køber frø ind og lægger en plan for sædskifte.
Man kan også så visse ting der senere skal i drivhuset.
Desuden kan man forberede jorden i drivhuset og køre kompost ud i køkkenhaven. Er der dage hvor jorden er frossen vil det gøre det let at køre med trillebør og undgå tilsølede støvler.
SÆDSKIFTE:
At sørge for at de samme grøntsager ikke vokser det samme sted år efter år er meget vigtigt. Det skyldes at skadedyr der angriber én grøntsag ikke nødvendigvis kan lide de andre grøntsager.
Desuden udnytter skiftende grøntsager langt bedre de vigtige gødningsstoffer i jorden, som uden sædskifte kan blive udpint.
3 år: Et godt sædskifte kan køre over f.eks. 3 år.
For at sædskiftet kan fungere skal grøntsagerne deles op i 3 forskellige grupper. Dels efter deres familieforhold og dels efter deres gødningsbehov.
- Gruppe A: Bælgplanter m.m.
Ærter, bønner, tomater, løg, porrer, spinat, selleri og skalotteløg. Denne gruppe Kræver næringsrig jord og kan tage meget kompost og staldgødning. - Gruppe B:
Majs, salat, broccoli, og kål. Denne gruppe kan eventuelt tage lidt kalk. - Gruppe C: Rodfrugter m.m.
Kartofler, gulerødder, rødbeder, bladbeder, knoldselleri og jordbær. Denne gruppe bør ikke tilføres kompost, kalk eller staldgødning. Eventuelt lidt standardgødning som NPK. Undtaget er kartofler der gerne må tilføres staldgødning og kompost.
Hvis man har inddelt sin køkkenhave i faste bede, er det lettere at huske hvad der var fra år til år.
PLANTER TIL DRIVHUSET:
Fra midten af marts kan man begynde at så frø af de planter der skal vokse i drivhuset til sommer.
Undtaget er melon og agurk, som først sås i midten af april.
Såningen foregår ved at hvert enkelt frø sås i små urtepotter i næringsberiget spagnum eller såjord. Det skal være godt gennemfugtet.
De mÃ¥ gerne stÃ¥ i 25 – 28 graders varme og mÃ¥ gerne stÃ¥ mørkt til de første spæde spirer viser sig.
Det er godt at dække det hele af med plastic eller et gennemsigtigt låg da det holder på fugtigheden.
Nu stilles de frem hvor der er både lys og varme. Man kan eventuelt supplere med et lysstofrør med en timer, således at planterne stadig oplever både nat og dag. Hvis planterne ikke får lys nok, vil de blive ranglede og lange fordi de søger mod lyset.
FORBEREDELSE TIL UDPLANTNING I DRIVHUSET:
Rengør drivhuset, vask vinduer og sprosser med vand og brun sæbe. Fjern alle visne blade. Tilfør ny kompostblandet jord og vand jorden godt igennem. Nu dækkes med plastic, det varmer jorden op og får eventuelt ukrudt til at spire. Hvis man ser ukrudt spire under afdækningen kan man midlertidig tage den af og luge grundigt.
Det kan nås et par gange således at jorden er varm og ren når der plantes ud i Maj.
KARTOFLER TIL FORSPIRING:
Man sætter normalt kartofler til forspiring godt en måned før man regner med at sætte dem ud.
Hvis man har planer om at få rigtigt tidlige kartofler, så er det nu de skal sættes til forspiring.
Kartoflerne sættes i et lyst og halvvarmt rum (ca. 15 grader). Hvis de sættes mørkt bliver spirene alt for lange.
Når det er varmt nok sættes de forspirede kartofler ud.
Hvis man har en plasttunnel eller anden form for overdækning kan udplantning ske allerede i begyndelsen af april.
Lad være med at sætte alle kartofler til forspiring. Husk på at allerede 2-4 uger efter du er begyndt at høste dine nye kartofler, er de kartofler du satte, uden forspiring, også klar til at spise.
Så det er bare for at få en forsmag på de lækre nye kartofler at man gør sig så stor ulejlighed.
10-20 forspirede kartofler skulle være nok til de fleste familier.
Vil man være ekstra tidligt ude kan man plante nogle få forspirede kartofler ud i drivhuset. Der er som regel god plads på denne tid af året og når det senere kniber med pladsen fordi agurker eller tomater er blevet store, ja så er kartoflerne for længst borte.
KOMPOSTBUNKEN:
Har du en kompostbunke der har ligget vinteren over, kan der godt være pindsvin som overvintrer her. Det ville være sørgeligt hvis du kom til at såre dette gavnlige dyr. Vær derfor forsigtig hvis du tager fra bunken. Støder du på et sovende pindsvin så dæk de blot igen med visne blade og lad det sove videre til maj måned hvor det selv vågner og begynder at spise f.eks. små snegle.
MISTBÆNKEN
Hvis man gerne vil have tidlige grøntsager eller gerne vil lave sine egne udplantningsplanter kan man lave en mistbænk.
Det er en kasse med et skråtstillet låg der tillader så meget lys som muligt at trænge ned til sine småplanter.
Især i gamle dage lavede man mistbænke med varme.
Det foregik ved at man gravede en kasse i jorden inden i mistbænken. ca. 70 cm. dyb. I bunden lagde man nu hestegødning i et 50 cm. tykt lag. Så dækkede man med ca. 20 cm. såjord. Efter ca. 2 uger var hestegødningen i så god omsætning at den producerede varme nok til at man kunne så direkte i jorden.
Jeg har tænkt mig at lave en lille genvej til dette i år. Jeg har tænkt mig at lave en lille mistbænk og sætte den direkte oppe på min kompostbunke. Den er nemlig også varm allerede nu. Så må vi se om det er en god idé.
UKRUDTSBEKÆMPELSE:
Visse steder i køkkenhaven kan der godt have sneget sig noget slemt ukrudt som brændenælde, tidsler eller skvalderkål ind.
Det kunne være omkring rabarber eller om frugtbuskene.
Vil man grave disse op er det et godt tidspunkt at gøre det nu. Det skal gøres med en greb, da spaden blot skærer de sammenhængende rødder over i mindre stykker.
Man skal følge skvalderkålens lange trevlede rødder og få så meget med som muligt. Det gælder også for brændenælde.
Jeg har læst om en anden interessant metode.
Man dækker simpelthen det inficerede område over med aviser så der ikke kan komme lys ned til ukrudtet. Dernæst dækker man aviserne over med et 10 cm. tykt lag flis.
Nu skal man blot lade det hele ligge til aviserne er blevet omdannet til muld sammen med flisen.
Denne metode har dog en hage. Nemlig at omdannelsen af aviser og flis, kræver næringsstoffer som tages fra jorden. Det betyder underskud af næring til de planter man skulle have glæde af, som bærbuske eller rabarber.
Det kan løses ved at tilføre lidt gødning til de enkelte planter inden man går i gang. Desuden vil det være en god ide at fremme omdannelsen ved at tilføre flisen noget gødning. Man kan også fjerne det helt til det næste forår og lægge det ud i kompostbunken.
